Allehelgensaften kan man på Selsø gå på opdagelse i det stemningsfulde hus, når oktobermørket har lagt sig og nattens væsner og gespenster kommer frem. Mon ikke Den Hvide Dame igen i år viser sig? Måske møder man præsten oppe fra kirken eller støder på andre tidligere folk på herregården?

Hvis uhyggen bliver lidt for meget, kan man tage en pause ved ilden i det hyggelige kælderkøkken.

Fra kl. 17 til 19.30 kan man medbringe sin lommelygte og i dens skær se, hvordan skyggerne i det forfaldne slot bliver levende i hjørnerne. Men vil man opleve huset i fuldstændig mørke, skal man komme fra kl. 19.30 til 21, hvor aftenen slutter, og det gamle hus går i vinterhi.

Bemærk! Der sælges billetter med ankomst indenfor bestemte tidsrum, men derefter må man blive på museet, lige så længe man ønsker og har nerver til, indtil arrangementet slutter, og husets lukkes af kl. 21.

Billetpris 70 kr. for voksen, 35 kr. for børn. Ved forsalg på billetto.dk er prisen 65 kr. for voksen og 30 kr. for børn inklusiv gebyr.

Praktisk info

Billetpris på aftenen er 70 kr. for voksen, 35 kr. for børn.

Ved forsalg på billetto.dk er prisen 65 kr. for voksen og 30 kr. for børn inklusiv gebyr.


Dato
31. oktober, 2018
Tidspunkt
17:00 - 21:00
Billetpris
70 kr. og 35 kr.