Vær med til en hyggelig dag for hele familien til ’Den Store Kagedag’ søndag d. 8. august på Selsø Slot. Måske vil du endda selv prøve kræfter som konditor derhjemme og selv deltage med en kage i den store konkurrence.

Flødeskum, glasur, chokolade, marcipan og masser af andre søde sager. Det er i år femte gang, at dygtige amatør-konditorer indtager Riddersalen, når der afholdes ’Den Store Kagedag’ på Selsø Slot. Hvem går mon hjem med titlen som den bedste kage-bager i år?

Kom med til arrangementet d. 8. august fra kl. 14-16 og tag familien eller vennerne med. Højdepunktet på dagen er selve kagekonkurrencen, hvor besøgende kan komme med deres egne kager og deltage i konkurrencens fire kategorier:

  • Den smukkeste kage
  • Den lækreste kage
  • Den bedste historiske kage
  • Den særlige kage

Store som små kan deltage i konkurrencen, så pynt din kage efter alle kunstens regler, lav en velsmagende kage eller en kage, som har en helt særlig historie for dig. En historisk kage behøver ikke være lavet efter en historisk opskrift, men kan være en kage, som du fik hos dine bedsteforældre, har en særlig historie i din familie eller en kage, som bringer minder frem hos dig. Du kan også bage en klassisk dansk kage, såsom en sandkage, kiksekage eller gammeldags æblekage. Et kyndigt og kagesultent dommerpanel vil kåre vinderne. Når kagekonkurrencen er overstået må alle smage på kagerne – mums!

Hvis du vil deltage, skal du blot sende os en mail eller ringe pr. telefon dagen før, og så indlevere din kage senest kl. 14 samme dag.

Praktisk

  • Alle deltagere skal betale almindelig entré til museet: 80 kr. (voksne) / 45 kr. (6-17 år). Alle får en kaffe eller vand inklusiv i billetprisen.
  • Køb billet i museet portbygning, hvor de tager imod kontanter og MobilePay.

Praktisk info

Billet: 80 kr. (voksne) / 45 kr. (6-17 år)
Alle deltagere får adgang til museet og en kaffe eller vand.
Køb billet i museet portbygning, hvor de tager imod kontanter og MobilePay.

Dato
8. august, 2021
Tidspunkt
14:00 - 16:00
Billetpris
80 kr. / 45 kr.