Året er 1802 og i disse dage summer Selsø af liv. Fruen, som er blevet enke, flytter permanent til Selsø, og hun har meldt sin ankomst i disse dage. Alt skal gøres klart til Fruens ophold på herregården, så man kan derfor møde de travle kokkepiger i kælderkøkkenet, tjenestefolkene i stuer og sale, og Frøken Sinding, der overseer forberedelserne.

Fruen ankommer til frokost med sin selskabsdame, og man kan efterfølgende opleve hende få serveret frokost i Spisesalen og senere på dagen drikke eftermiddagste med sine gæster i Den Blå Stue.

Som besøgende til arrangementet kan man prøve at bage med kokkepigerne i køkkenet og hjælpe tjenestepigerne med at tage spindelsvæv i de fjerneste kroge af stuerne, tælle dugene i pulterkammeret og se dem dække op til Fruens frokost og servere eftermiddagsteen.

Museet byder på en ny findeleg, hvor man følger den nye tjenestepige, Anna, og lærer om de daglige opgaver, som hun og de andre tjenestefolk har på herregården. Med den i hånden kommer man huset rundt hos både herskab og tjenestefolk.

 

Almindelig entré.

Praktisk info

Entrépriser:

Voksne: 60 kr.

Børn (6-18 år): 25 kr.

Museet tager kontanter og MobilePay.

Dato
27. juli, 2019 - 28. juli, 2019
Tidspunkt
11:00 - 16:00
Billetpris
Almindelig entré