Denne aften kan man opleve medlemmer af Trinitatis Barokensemble spille Johann Sebastian Bachs kendte værk udsat for anderledes besætning.

Goldbergvariationerne er oprindeligt et cembaloværk, som består af et tema – kaldet en Aria – med 30 variationer. Værket blev udgivet i 1741 og navnet på værket stammer ifølge overleveringen fra navnet på en af Bachs elever, Johann Gottlieb Goldberg, der ofte måtte spille værket for dets bestiller, den russiske Grev Keyserlingk, ”til husvalelse for grevens søvnløshed”.

Trinitatis Barokensemble er en gruppe musikere som hører til omkring Trinitatis Kirke – kirken der ligger i umiddelbar forbindelse med Rundetårn i København. Størrelsen af ensemblet og hvilke musikere, som spiller, varierer fra koncert til koncert.

Koncerten foregår i Selsøs smukke baroksal fra 1734.

I pausen kan forfriskninger nydes på gårdspladsen eller i kælderkøkkenet.

Billetter kan købes på billetto.dk.

 

Foto: Steen Larsen

Praktisk info


Billetter købes på billetto.dk

Dato
28. maj, 2020
Tidspunkt
19:30 - 21:30
Billetpris
150 kr.