Sæsonens første foredrag på Selsø i samarbejde med Folkeuniversitetet i Frederikssund er med Torben Elmedal, som er tidligere lærer og nu virker som kulturhistoriker og historiefortæller. Elmedal har igennem de seneste næsten 50 år arbejdet med hunde og i 43 år beskæftiget sig indgående med Broholmerhunden. Ved foredraget vil man høre om Elmedals undersøgelser i Broholmerens historie. En historie, som strækker sig over ca. 4000 år. I Folkeuniversitet i Frederikssunds program kan man om foredraget læse følgende:

”En fortælling om Den Store Danske Hunds betydning for de danske konger og dermed for Danmark i Middelalderen – med en perspektivering til det nordlige Europa.

Hunden blev brugt til jagt på kongernes vildt (det store vildt, som var hans eneret) og skaffede dermed ”kød på bordet” til hoffet. Samtidig var der en international konkurrence fyrsterne imellem, så hunden blev en højt skattet gave (datidens ”Pandadiplomati”).

Foredraget tager udgangspunkt i vikingetiden og afsluttes med parforcejagtens afskaffelse i 1777 i oplysningstiden”

 

Vi glæder os til at byde Folkeuniversitetet, Torben Elmedal og jer velkommen til en spændende eftermiddag på Selsø!

 

Billetter købes på Folkeuniversitetet i Frederikssund eller i døren på dagen. Folkeuniversitetet tager imod kontanter og betaling på MobilePay.

Praktisk info


Billetter købes gennem Folkeuniversitetet i Frederikssund eller i døren på dagen.

Forfriskninger kan købes i pausen - museet tager kontanter og MobilePay.

Dato
6. juni, 2020
Tidspunkt
15:00 - 17:00
Billetpris
80 kr.