Herregårdenes Dag på Selsø Slot

Den 21. august er det Herregårdenes dag, og i den anledning inviterer Selsø Slot på en rejse tilbage i tiden.

Besøg slotspladsen og køkkenet, hvor du kan prøve kræfter med gammeldags dyder som trædrejning, smedearbejde og anderledes smagsprøver. Inde på slottet kan du lytte til historier om fortiden og livet i de finere kredse.

Arrangementet er fra klokken 11-16 og prisen er almindelig entré plus 35 kroner for aktivitetsarmbånd, i alt 95 kroner for voksne og 60 kroner for børn (6-17 år). Billetter kan købes via hjemmesiden www.selsoe.dk/events/
eller i døren på dagen.

Nationalparkens ældste herregård
Selsø Slot er en herregård i den nordlige ende af Nationalpark Skjoldungernes Land. Herregården stammer helt tilbage fra 1576 og dermed er Selsø Slot den ældste herregård i nationalparken.

I folkemunde er den gamle herregård omdøbt til et slot, selvom der aldrig har boet kongelige på Selsø.

I perioden ca. 1500-1800 hørte herregården under forskellige adelsslægter, og dermed skriver Selsø Slot sig ind i den danske herregårdshistorie. En historie, som rummer mange forskellige skæbner og fortællinger.

Oplev en autentisk herregård
Noget af det helt særlige ved Selsø Slot er, at det mere eller mindre står, som det blev forladt i 1829, hvor husets sidste beboer, Agathe von Plessen (født von Qualen af Borghorst), døde.

Rundt om slottet fortsatte livet. Det samme gjorde driften af herregårdens landbrug, skovbrug og dyrehold. Slottet, som lå forladt, blev brugt til fx fasanopdræt og kornlager.

Først 144 år senere vågnede Selsø Slot fra sin tornerosesøvn. Slottet blev restaureret og åbnet for offentligheden, men ved restaureringen blev der ikke pyntet på fortiden. Derfor er der på Selsø Slot en unik mulighed for at blive suget helt ind i fortiden og herregårdshistorien.

Hvad er en herregård?
En herregård og dets herskab er ikke bare en gård med heste, grise, køer og får. Det er derimod en meget stor, ofte flot bygning, nogle gange nærmest et slot, hvor herremændene i gamle dage boede.

Der findes mere end 700 herregårde i Danmark og flere steder, bor der faktisk stadig adelige familier, dvs. dem med særlige fine privilegier, der engang samarbejdede med kongen om magten.

I middelalderen byggede man borge med omkringliggende murværk og voldgrave for at beskytte kongen og hans herremænd. Borgene blev siden erstattet af herregårde med fine haver og anlæg omkring, hvor kongens mænd, herremændene, adlen, kunne bo.

Frem til 1900-tallet blev de fleste mennesker født til at arbejde hårdt for de få. På herregårdene, hvortil der hørte store landbrug, var det herremanden og hans familie, der havde magt og myndighed over alle bønderne, som boede på små bøndergårde rundt omkring på herregårdens jorde.

Herregården har derfor fungeret som et områdes administrative centrum, hvor herremanden bestemte over alle dem, han ville have til at arbejde under sig. Til gengæld var en herremand forpligtiget til at beskytte og hjælpe bønderne. Men altså kun hvis de levede op til deres forpligtelser.

Det er opsummeret fra introduktionen og 1. kapitel i bogen “Herregården, gods, samfund, landskab, bygninger” af John Erichsen og Mikkel Venborg Pedersen 2004. Nationalmuseet.