Selsøs historie

 

Selsø blev bygget i 1570’erme af adelsmanden Jakob Ulfeldt d.æ., som var en af rigets mægtigste mænd og medlem af Rigsrådet. Ulfeldt byggede tillige herregårdene Bavelse og Ulfeldtsholm (i dag Holckenhavn).

Selsø lå oprindelig på en holm i en sø med å-forbindelse til Roskilde Fjord, og her lå før den nuværende bygning et mindre middelalderligt borganlæg (formodentlig fra slutningen af 1200-tallet, hvor gården hørte under Roskilde bispestol), hvorfra den store stenbrønd på gårdspladsen stammer.

Ulfeldt-familien solgte Selsø i 1624 og efter skiftende ejere blev godset købt af den driftige adelsdame Berte Skeel i 1682. Meget tyder på, at hun har opholdt sig en del på Selsø, når hun ikke var i sit palæ på Kongens Nytorv i København. Da hun døde uden at efterlade sig arvinger overtog hendes nevøer og niecer hendes righoldige gods, og således endte Selsø i hendes niece Charlotte Amalie Skeel og dennes mand, Christian Ludvig von Plessens eje i 1721.

Christian Ludvig von Plessen ombyggede Selsø til dets nuværende barok-form. Kun ydermurene og kælderens hvælvinger står tilbage fra Uldfeldts renæssancehus. Interiørerne blev udsmykket efter alle kunstens regler med bemalede og marmorerede paneler, malede gulve og malerier af Hendrick van Krock, tidens favoriserede kunstner, der også har udsmykket på Rosenborg, Fredensborg og Frederiksberg Slot.

 

Selsø_WebBilleder_1170x441px32

 

Christian Ludvig von Plessen opholdt sig formodentlig meget sjældent på Selsø. Han foretrak Lindholm ved Gevninge og Fussingø på Djursland, hvor hans mange børn blev født. Fra 1724 opholdt han sig dog først og fremmest i sit store palæ ved Frederiksholms Kanal i København – tæt på kongen og magten.

I 1801 døde Christian Ludvigs barnebarn og arving, Christian Ludvig Scheel Plessen. Han havde heller ikke brugt Selsø, men hans enke Agathe Johanne, født von Qualen, flyttede ind og benyttede Selsø som enkebolig til sin død i 1829. I hendes tid blev den sydlige ende af huset omdekoreret i empire-stil med perlegrå paneler og fine franske, trykte tapeter.

 

Selsø_WebBilleder_1170x441px84

 

Da Agathe døde blev huset forladt og stod indtil 1972 og forfaldt. Rummene blev tømt for møbler og blev brugt til opbevaring af korn, udrugning af fasaner, hundekennel, og til opbevaring af bistader og tørring af vasketøj for godsets ansatte. Denne brug skabte naturligvis forfald i rummene, men var samtidig med til at bevare huset, der (ganske mirakuløst) ikke blev revet ned som så mange andre herregårdsbygninger blev i slutning af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet.

 

Selsø_WebBilleder_1170x441px93

 

I 1972 forpagtede ægteparret Bernhard Linder og Grethe Gunnar Nielsen den forfaldne hovedbygning og gik i gang med at restaurere den nænsomt med hjælp fra frivillige og i samarbejde med bl.a. Nationalmuseets bevaringsafdeling. Året efter åbnede Selsø som museum, og huset blev i 1995 overdraget til Den Plessenske Selsø Fond, hvorved museet blev en selvejende institution, der drives med midler fra billetindtægter og tilskud fra Frederikssund Kommune

Ejerrække Selsø Slot

(-1288) Ukendt
(1288-1536) Roskilde bispestol
(1536-1556) Kronen
(1556-1559) Andreas von Barby
(1559) Hans von Barby
(1559-1563) Corfitz Ulfeldt
(1563-1593) Jacob Ulfeldt
(1593-1616) Mogens Ulfeldt
(1616-1624) Corfitz Ulfeldt (m.fl.)
(1624-1643) Ernst Normand
(1643-1658) Ingeborg Arenfeldt, gift Normand
(1663-1669) Joachim Frederik Pentz
(1669-1679) Erik Krag
(1679-1682) Vibeke Rosenkrantz, gift Krag
(1682-1720) Berthe Skeel, gift Rosenkrantz
(1720-1752) Christian Ludvig von Plessen
(1752-1801) Christian Ludvig Scheel von Plessen
(1801-1819) Mogens Scheel von Plessen
(1819-1856) Magnus Joachim Scheel-Plessen
(1856-1892) Carl Theodor August Scheel-Plessen
(1892-1932) Carl Gabriel Joachim Vilhelm Scheel-Plessen
(1932-1948) Magnus Carl August Wilhelm Otto Scheel-Plessen
(1948-1964) Victor Friedrich Carl Scheel-Plessen
(1964-1995) Marina Scheel-Plessen, gift von Malsen Ponickau
(1995-) Den Plessenske Selsø Fond