Selsøs Musik Venner

På Herregårdsmuseet Selsø Slot har man i mange år kunne opleve klassiske koncerter i Den store sal, som er et af de mest helstøbte og originale barokrum i Danmark og har en dejlig akustik.

I den gamle herregård kan man opleve originale interiør fra 1730’erne og frem til 1829, hvor Selsøs sidste beboer, Agathe Scheel-Plessen, døde. Musikprogrammet på Selsø afspejler disse interiør og byder derfor primært på musik fra barokken og romantikken. Idet herregården oprindeligt stod færdig i 1576 – de ydre murer af dette hus står stadig – vil man indimellem kunne opleve musik fra 1500- og 1600-tallet også.

Selsøs Musik Venner er et nyt initiativ, som vil give vores gæster mulighed for at få direkte besked om sæsonens program og få påmindelser i løbet af sæsonen om museets spændende koncerter.
Send en mail til museet på info@selsoe.dk og kom på mailinglisten.

Kontakt


Send en mail til info@selsoe.dk for at melde dig på mailinglisten.