Den Store Kagedag er et tilbagevendende og hyggeligt arrangement for hele familien på Selsø. Højdepunktet i arrangementet er kagekonkurrencen, hvor besøgende kan komme med deres egne kager og deltage i konkurrencens fire kategorier.

De fire kategorier er ”Den smukkeste kage”, ”Den lækreste kage”, ”Den bedste historiske kage” og ”Særprisen”. Pynt din kage efter alle kunstens regler, lav en velsmagende kage eller en kage, som har en helt særlig historie for dig. En historisk kage behøver ikke være lavet efter en historisk opskrift, men kan være en kage, som du fik hos dine bedsteforældre, har en særlig historie i din familie eller en kage, som bringer minder frem hos dig. Det kan med fordel være en klassisk dansk kage, såsom en sandkage, kiksekage eller gammeldags æblekage.

 

Bemærk!
På grund af forsamlingsrestriktioner og afstandsanbefalinger fra regeringen vil der i år være et begrænset antal billetter. Billetterne koster almindelig entré – 60 kr. for voksne og 25 kr. for børn (6-17 år) – og købes på billetto.dk.

Som det har været andre år kommer alle kagebagere – en bager pr. kage – gratis ind på museet. Der vil være et antal fribilletter reserveret til kagebagerne, som skal melde deres deltagelse i kagekonkurrencen på info@selsoe.dk

Kagerne til kagekonkurrencen skal være indleverede senest kl. 14, hvor konkurrencen begynder. Når kagekonkurrencen er overstået og vinderne er fundet, må alle smage på kagerne – og husk at børnene må tage først!

 

Der sælges kaffe, te, most og vand i billetsalget og Den store sal. Museet tager imod kontanter og MobilePay.

 

Almindelig entré.

Praktisk info

Billetter købes på billetto.dk


Entrépriser:

Voksne: 60 kr.

Børn (6-17 år): 25 kr.

En kagebager pr. kage får gratis adgang på dagen.

Museet tager kontanter og MobilePay.

Dato
12. juli, 2020
Tidspunkt
14:00 - 16:00
Billetpris
Almindelig entré