Efterårsferien på Selsø
I efterårsferien på Selsø har vi i år fokus på de mange spøgelseshistorier, der fortælles om herregården, og på folketroen, som mange især på landet troede på før i tiden.
Museet vil igen i år byde på en findeleg for hele familien rundt på museet og i området omkring – denne gang kan man prøve at løse gåden om Selsøs hvide dame og lære om folketro og spøgelserne på Selsø. Findelegen kan løses i museets åbningstid kl. 11-16.
Hver eftermiddag kl. 15 tilbyder museet omvisninger i skumringen, når vores dygtige omvisere fortæller om husets spøgelser, om væsner, gespenster, tro og overtro før i tiden. Omvisningerne foregår alle dage – undtaget mandag – og kræver tilmelding på info@selsoe.dk eller ved at ringe til museet på tlf. 5217 2060. Når man har betalt entré til museet er omvisningen efterfølgende gratis.
Museet har åbent alle dage – undtaget mandag – kl. 11-16.
Praktisk info
Entrépriser:
Voksne: 60 kr.
Børn (6-18 år): 25 kr.