Frederik II – Danmarks renæssancekonge – foredrag af Poul Grinder-Hansen
Museumsinspektør ved Nationalmuseet Poul Grinder-Hansen fortæller om Frederik II, der ofte står i skyggen af sin berømte søn, Christian IV. Han var imidlertid en spændende person. Han var en mand, som overvandt personlige vanskeligheder og blev en dygtig politisk leder af sit rige og medspiller i europæisk storpolitik.
Han var som menneske en from kristen, en trofast elsker, en hengiven familiefar, en støtte for kunst og videnskab, en modig kriger, en stor jæger, en vældig drikkebroder, humoristisk, musikglad og vennesæl, med strejf af tvivlrådighed, men også med selvsikkerhed og stor bevidsthed om sin kongelige værdighed.
Poul Grinder Hansen udgav I 2013 en biografi om kongen, og fortæller levende om ham og hans tid – den tid, hvor Selsø Slot blev opført.
I pausen kan forfriskninger købes i kælderkøkkenet med det åbne ildsted.
Foredraget arrangeres i samarbejde med Folkeuniversitetet i Frederikssund.
Praktisk info
Billetter købes ved indgangen.
Der kan ikke forudbestilles billetter.