Historiske dragter på Selsø
På Selsø Slot er der i denne uge en lille udstilling med de dragter, som bliver brugt til blandt andet omvisninger og arrangementer på museet.
Seks dragter samt nogle parykker og sko er udstillet. Nogle af dragterne har museumsleder Louise Sebro selv syet, mens andre er skænket af skrædder og brodermester Bjarne Drews. De udstillede dragter er således rekonstruktioner og ikke originale dragter.
Udstillingen på Selsø Slot fortæller lidt om tøjmoden i 1700- og 1800-tallet samt om hvordan man konstruerede de prægtige kjoler. Dengang blev kønnene iscenesat meget anderledes end de gør i dag, og man har som besøgende mulighed for at se dragterne helt tæt på. På denne måde kan man også få indblik i nogle af de spidsfindige detaljer, der ligger bag konstruktionen af de fine beklædningsgenstande.
Selsø Slot vil med denne lille udstilling gerne opfordre alle, der skulle have tid og lyst til at sy dragter og kjoler for museet, om at melde sig på banen. Så hvis du kunne tænke dig at sy for Selsø, hører vi meget gerne fra dig. Kom ud og se udstillingen og læg gerne dit navn og email i vores kiosk, så kontakter vi dig med henblik på at starte en syklub. På denne måde kan også du hjælpe Selsø Slot med at levendegøre historien.
Praktisk info
Billetter købes ved indgangen. Almindelig entré