Koncert: Selsø Barok Ensemble – 29. maj
Traditionen tro bliver Selsø Slot omdannet til Danmarks smukkeste koncertsted! d. 29. maj kl. 19:30 spiller det nydannede Selsø Barok Ensemble.
OBS! Dato-ændring grundet sygdom.
Koncerten afholdes i Selsø Slots baroksal fra 1734, og rundt i slottes andre skønne rum. Oplev musikken flyde gennem slottet – og mærk tiden på herregårdsmuseet. Det nyetablerede Selsø Slots Ensemble, som denne aften består af Karina Agerbo (blokfløjte), Kjeld Lybecker Steffensen (cello) og Leif Meyer (cembalo), vil skabe en koncertoplevelse i de historiske omgivelser. Hele herregården vil være oplyst af levende lys, og musikerne vil optræde i historiske kostumer. Der vil blive spillet musik af så eksotiske navne som Platti, Cima og Corelli.
Tip
Du har mulighed for mindst 3 dage før koncerten, at bestille mad til afhentning ved at kontakte sønderbykro.dk, som ligger ca. 400 meter fra slottet. Du kan nyde maden i de skønneste omgivelser op til slottet, hvor der er bænke og borde.
Koncertprogram 2021
Som noget helt nyt står den nydannede Selsø-Hornsherred Musikforening bag sæsonens koncertprogram på Selsø Slot. Sæsonen byder på mange klassiske koncerter af høj kvalitet.
Praktisk info
Ankom: 30 minutter før start
Parkering: Selsø Kirke, Selsøvej 28. Herefter følger du skiltningen til fods til museets port-indgang. Hvis du er gangbesværet, må du parkere foran slottet.
Alle restriktioner vedr. COVID-19 overholdes.