Mathilde Teglgaard Nielsen om Hendrik Krock
Malerierne i Den store sal på Selsø er noget af det mest velkendte for mange besøgende til museet. De blev malet i forbindelse med den gennemgribende ombygning af herregården, som den daværende ejer, Christian Ludvig Scheel von Pelssen, stod for i årene 1728-1734. Maleren bag var datidens hofmaler, Hendrik Krock, som også malede tilsvarende vægmalerier på for eksempel Frederiksberg Slot og Fredensborg Slot.
Denne eftermiddag i september kan man, mens man sidder og ser på Krocks billeder i Den store sal, høre mere om manden og hans liv og virke, når kunsthistoriker, Mathilde Teglgaard Nielsen, fortæller.
Vi glæder os til at byde Folkeuniversitetet, Mathilde Teglgaard Nielsen og jer velkommen til en spændende eftermiddag på Selsø!
Billetter købes gennem Folkeuniversitetet i Frederikssund eller i døren på dagen. Folkeuniversitetet tager imod kontanter og betaling på MobilePay.
Praktisk info
Billetter købes gennem Folkeuniversitetet i Frederikssund eller i døren på dagen.
Forfriskninger kan købes i pausen - museet tager kontanter og MobilePay.