Nat i naturen – nattens dyr og fortællinger
I mørke er alle katte grå, spøgelser er gennemsigtige og man lytter særligt godt til både fortællinger og sang.
Alt det kan du opleve ved Selsø Slot denne aften, hvor vi tænder bålet kl. 17. Du kan medbringe en madkurv og nyde din aftensmad inden vi går i gang.
Kl. 18 præsenterer naturvejlederen en masse grej, som du kan prøve og sammen skal vi lokke nattens dyr til os. Du kan prøve flagermusdetektorer og se om du kan følge de hurtige og næsten blinde jægere.
Kl. 19.30 begynder fortællingerne om Skjoldungerne, den nordiske mytologi og alle de magiske ting, der sker og er i mørket.
Arrangementet er gratis og for store og små.
Arrangementet er støttet af friluftsrådet og arrangeret af Nationalpark Skjoldungernes Land.
Praktisk info
Den 13. juli og 27. august.