Omvisning med guide
Følg med én af museets omvisere rundt på Selsø Slot og få historien om stedet. Gå med på opdagelse i bygningen og se de fantastiske barokke bemalinger og empire-rummenes tapeter. Få fortællingerne om de mennesker, der boede på Selsø – og få et indblik i livet som arbejdende på en herregård i 1700- og 1800-tallet.
Vidste du fx at Selsø Slot var i en dyb tornerosesøvn i hele 143 år inden det vågnede igen som museum? Eller kender du historien om Elisabeth von Thienen, der i følge historierne dræbte sin mand Mogens Scheel von Plessen i jalousi og kastede ham og sig selv i voldgraven?
Det sker to søndage i efterårsferien – ses vi?
Hvor og hvornår?
- Mødested: Mød op på Selsø Slot ved billethuset. Mød omviseren foran
- Tidspunkt: 11. oktober kl. 14 og 18. oktober kl. 14.
- Varighed: Omvisningen varer ca. en time.
- Målgruppe: Både voksne og børn, lave og høje, store og små er velkomne.
- Max antal gæster: 25 personer pr. omviser.
- Pris: Det er gratis at komme med på en offentlig omvisning mod betaling af indgang til museet (Voksne: 60 kr. / Børn: 25 kr.)
Alle forholdsregler og retningslinjer omkring COVID-19 vil selvfølgelig blive overholdt.
Praktisk info
Dato
18. oktober, 2020
Tidspunkt
14:00 - 15:00