Tre gange denne sommer vil man på Selsø endnu en gang kunne møde to dygtige skræddere, der syr dragter, som man gjorde det i 1700- og 1800-tallet.

De to skræddere er Bjarne Drews og Lisa Ørting. Bjarne Drews har syet den smukke røde robe de cour, der blev vist frem ved Lysfesten i 2017 og den fine empirekjole, som museumsleder Elisabeth Holm Nielsen bar ved sidste års og dette års Lysfest. Lisa Ørting har syet mange kjoler i rokokostil og empirestil både til sig selv og andre, og ligger blandt andet inde med meget praktisk viden omkring, hvordan det er at bære historisk tøj.

De sidder klar til at vise deres kunnen og svare på spørgsmål i museets åbningstid kl. 11-16.

 

Sydage på Selsø i 2019

Tirsdag d. 11. juni

Torsdag d. 25. juli

Fredag d. 11. august

Dato
11. august, 2019
Tidspunkt
11:00 - 16:00
Billetpris
Almindelig entré