Øllebrød er en gammel og velkendt ret. Oprindelig opstod retten som en måde at bruge madrester i en husholdning. Gammelt rugbrød og ølsjatter – man drak sjældent vand dengang, da den kunne være fyldt med bakterier – kom i en stor gryde. Deraf opstod det, man kaldte davregryden. Davre var det første måltid på dagen, og ved at lægge brødresterne i blød i øl var der nærende og lettilgængelig mad til alle. Var det koldt i vejret fik gryden et opkog, så davren også kunne give lidt varme.
Ligesom søbekål er øllebrød en ret, som de fleste madmødre, kokkepiger og kokke vidste, hvordan man tilberedte. Derfor findes der ikke mange opskrifter på øllebrød inden 1800-tallet. Denne opskrift fra Anna Weckers kogebog fra 1648 er en finere version med sukker og krydderier. Det kendetegner også de senere opskrifter, som man alle må formode er henvendt til de højere sociale lag.
Den krydrede øllebrød er en dejlig fornyelse for os moderne mennesker på en gammelkendt ret.

 

En Moos af øl

Tag gammelt, bagt brød, giv det i øl, ikke for tykt eller tyndt, giv deri stødt anis, koriander, lidt sukker eller honning, rør det fluks i blandt hinanden, og lad det få en opsød (opkog), giv det så an.

Anna Wecker, 1648

 

Kokkepigens noter:
Øllebrød kan også krydres med kanel, citronskal, nelliker eller hvad man nu kan lide. De ”søde” kagekrydderier egner sig bedst. Brug en ikke for kraftig øl, men gerne en sødere type. Kan serveres med et drys sukker og lidt fløde på toppen, eller måske endda en klat smør.

 

Kilde: Else-Marie Boyhus ”Historisk Kogebog – Kogekunst i Danmark 1616-1910”