Den 4. og 5. marts var der frivillig-arbejdsweekend på Selsø Slot. Godt 20 frivillige brugte weekenden på at flytte rundt, smide ud, omorganisere, udforske og opruste de indre linjer på Herregårdsmuseet.
Det var en mægtig handlingsånd, der drev værket og allerede efter de første par timer stod det klart, at denne weekend ville rykke for vildt. Og det gjorde den. Det er imponerende, hvor langt vi nåede i fællesskab og det er skønt at mærke den stolthed og glæde det har pustet til.
Det er en sand jubilæumsånd, der trækker tråde til den iver, der i sin tid tændte ilden hos Grete og Bernhard Linder.
#50-års-jubilæum2023