Hop til sidens indhold

Restaureringsprojekter på Selsø Slot

2024 er året for denne store vinduesrestaurering, som ledes af Leif Hansen Arkitekter og udføres af Malerfirmaet Sv. Fischer, Hvidtfeldt & Hansen A/S og Jotax Stilladser. Renoveringsprojektet realiseres med støtte fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, A. P. Møller Fonden, Bygningsbevaringsfonden af 1975 samt Slots- og Kulturstyrelsen.


Vinduesrestaureringen er med til at styrke husets klimaskal, hvorefter de indre bevaringsværdige elementer på Selsø Slot vil få opmærksomhed.


Udendørs er der også restaureringsprojekter i gang. Vi forventer at opsætte et nyt rækværk omkring middelalderbrønden i 2024, ligesom broerne og murværket skal have en grundig undersøgelse og diagnosticering. Nykredits Fond og Slots- og Kulturstyrelsen støtter disse to projekter. 

Ønsker du at yde et bidrag til restaureringsprojekterne på Selsø Slot?
Så kan du sende et bidrag til: MobilePay 436886
Eller meld dig ind i Selsø Slots Venner og bliv en del af fællesskabet.

Tidligere større renoveringsprojekter 

I perioden 2013-2017 gennemgik slottet en større renovering, der omfattede reparation af taget, sætningsskader i gavlen samt portbygningen. Dette projekt blev støttet af A.P. Møllerfonden og var ledet af restaureringsarkitekt Søren Lundquist.


I starten af 1970'erne opdagede Bernard Linder Selsø Slot og satte gang i et kæmpe udgravnings- og restaureringsarbejde. Det førte til etableringen af Herregårdsmuseet Selsø Slot, som vi kender det i dag.